En omkommet i voldsom brand på tankskib
Den voldsomme brand i maskinrummet på VLCC´eren New Diamond har kostet et besætningsmedlem livet, bekræfter den srilankanske flåde. De resterende 22 besætningsmedlemmer er evakueret, mens en multinational flåde forsøger at slukke ilden og forhindre en miljøkatastrofe.
Den fuldt lastede supertanker brød i brand torsdag morgen, ca 38 sømil ud for Sri Lanka´s kyst efter hvad der beskrives som en eksplosion i en boiler i skibets hovedmaskinrum.
Slæbebåde, kystvagtskibe og flådefartøjer fra både Sri Lanka, Indien og Rusland har deltaget i den fortsatte kamp for at forhindre, at branden spreder sig til de fyldte lagertanke og dermed har potentiale til at udløse en store miljøkatastrofe.
“Overbygningen agter på skibet er fortsat i brand, og det har ikke påvirket skibets lagertanke med råolie. Efter at have studeret skibets opbygning vil brandbekæmpelsen blive udført af flådeteams med ekspertise inden for maritim brandslukning og i samarbejde med skibets græske kaptajn,” oplyser Sri Lanka´s flåde.
Selvom flåden mener, at der fortsat ikke er risiko for olieudslip, er de relevante myndigheder alarmeret og klar til at gå i aktion, hvis det bliver nødvendigt, oplyser flåden.
Det brændende skib befandt sig tidligt i morges på godt 3.000 meter vand, omkring 25 sømil fra Sri Lankas kyst.
Skibet var chartret af Indian Oil Company og på vej fra Kuwait til Indiens østkyst med en last olie, da ulykken skete.
Kilde: TradeWinds.
#FireFighting #ICG ship Shaurya and 03 tugs viz Ravana, Winger and Visabha fighting fire with continous spray of water and foam. INS Sahyadri and 02 Sri Lankan Naval ships also in area. pic.twitter.com/McVapHtdks
— Indian Coast Guard (@IndiaCoastGuard) September 4, 2020