En fedtekampagne for galleriet ?

Læserbrev

De sidste par uger har der været en læserbrevdebat i mediet Søfart mellem Anne Trolle og Kurt Rye Damkjær vedrørende Annes fine kampagne om at få flere kvinder ind i søfartserhvervet.

Jeg vil gerne give mit besyv med på denne spændende og meget vigtige debat om at få flere kvinder ind i søfartserhvervet.

Jeg har dog med vilje valgt at bringe mine kommentarer til debatten på Maritime Danmark og ikke Søfart, da Maritime Danmark nok læses af flere søfarende end Søfart efterhånden gør. Det er nok de færreste søfarende både derude og hjemme der har gratis login til Søfart så man kan holde sig opdateret dagligt, dette frynsegode er tit kun muligt for kontorpersonalet i land.

Nå men nok om det.

Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen, og måske lidt ironisk, må jeg tage hatten af for Kurt. Enten er han en meget modig mand, ellers også må han være tæt på at gå på pension siden han tør gå ud i åben debat med selve majestæten i Dansk søfart. Det er ikke hr hvem som helst som tør det, hun er skarp og var også lynende hurtig til at smide ansvaret fra sig, og påstå at Kurt bare sidder i skipperstolen med korslagte arme og brokker sig. Kender jeg Kurt rigtigt, så er han absolut ikke typen der sidder med korslagte arme i skipper stolen, tror ikke engang han har så mange timer i døgnet at han har tid til at kravle op i stolen og sætte sig.

Lad mig lige slå fast med det samme, at jeg hilste kampagnen velkommen - at den nok har fået en total forkert drejning kan vi nu komme nærmere ind på.

Selve planen om kampagnen har været længe undervejs, og fru Trolle med følge har siden sensommeren 2019, lang tid før nogen havde turde tænkt ordet Covid-19 her på vore breddegrader, haft meget travlt med at planlægge det her event. Så hun har ikke siddet på sine hænder, tværtimod, hun er nu en meget aktiv dame må man sige.

Der var ikke gået mange dage i det nye år før kampagnen blev skudt i gang. Må sige for mit vedkommende, at jeg faktisk havde været meget spændt på, hvad det nu var hende Anne gik og syslede med. Jeg var måske ligefrem lidt bange for at hun kom som en tsunami på størrelse med den ude i Thailand i 2004 og simpelthen kastede, den sørgelige rest af stadig aktive mandlige danske søfarende væk fra broen og ud af maskinrummet, for nu var det altså tid for at damerne kunne komme til.

Men min frygt blev hurtigt gjort til skamme, heldigvis kan man så sige for mit eget vedkommende, jeg skulle gerne have mange gode år i skipperstolen endnu. Det blev slået stort op må man sige, hun fik spalteplads både i Søfart, Maritime Danmark, og ikke mindst i den sydfynske lokalsprøjte FAA, samt hun fik 2 minutter berømmelse på P4 Fyn, så jo jo kom ikke her og sig at Danske Rederier ikke fører sig frem i Danmark når det gælder om at hverve unge damer til den maritime branche. Hvis man så senere klikkede sig ind på Linkedin eller Facebook, ja så var hun gud døde mig der også, gerne skålende i champagne med en HR-medarbejder fra et af medlemmerne i Danske Rederier, hvor de med store brede selfies smil forklarede, at de havde underskrevet et Charter for at få få flere kvinder ind i erhvervet.

Ordet charter for at få kvinder ind i erhvervet, skurrede bare lidt i mine ører, jeg kunne næsten ikke undgå at tænke lidt lumre tanker om at de nu skulle til at chartre kvinder i Danske Rederier. Tror fru Trolle skal være glad for, at vores nuværende ligestillingsminister ikke er af hunkøn, og er totalt uden nogen som helst søfartserhversmæssig erfaring. Tænk dig hvis det i stedet var Pernille Skipper. Uha bare tanken at hun lige pludselig stod på Rederiforeningens kontor mandag morgen kl 08:00 og bad om hastemøde med fru Trolle, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Ordet Charter i shipping har jeg altid forbundet med at du betaler for en ydelse, Når du chartrer et skib ud, giver du charteren fuld rettighed over det indcharterede skib, altså forstået på godt dansk, han må bruge det lige som han har lyst til. Men jeg tror nu der ligger noget helt andet bag end det jeg tænker. Jeg tror det er for at det skal lyde mere internationalt og derfor skal være nemmere at få kvindfolk fra hele verden at søge ind i erhvervet, og ikke kun en almindelig kedelig handelsstudent fra Hjørring. Der er vel også snart flere ansatte på danske rederikontorer i Mumbai end der er i København, og det kunne da være fint hvis de også kunne få dansk lærlingeløn støttet af den danske stat. Idéen er jo også ganske fin, vi skal jo have de bedste og kun de bedste ind i erhvervet, de andre er der ikke plads til, selvom de måske er billigere, nå nej det passer ikke helt eller gør det? I hvertfald ikke ude ombord.

I sit tilbagesvar til Kurt Rye Damkjær skriver fru Trolle følgende:

’’Heldigvis er opbakningen stor blandt rederierne. 24 rederier, som repræsenterer over 75 procent af de ansatte blandt Danske Rederiers medlemmer, har tilsluttet sig ’Charter for flere kvinder i shipping’’

Citat slut

Jeg gik bare for sjov igennem nogle af de Linkedin billeder der ligger, hvor de skåler i champagne og klapper hinanden på ryggen, og ønsker hinanden tillykke med hvor gode de er alle sammen. Jeg vil vove at påstå, uden at have lavet en spørgeskemaundersøgelse, at ca 50 procent af de rederier der har underskrevet et Charter (uha ordet skurrer stadig i mine ører) ikke har en eneste dansker ansat på deres skibe, og at mange ikke engang har dansk flag i hækken.

Så fru Trolle du er afsløret, det er kun en fedtekampagne for galleriet, så I står godt i regeringens øjne når I skal have flere lettelser. Hvis I virkelig var interesseret at få flere danske søfolk både af det ene eller andet køn, så var det ikke nødvendigt at slå det op med en fin Charter aftale for kvinder, det kunne ganske enkelt bare være gjort med en uddannelsesaftale eller en elevplads som det hedder på godt folkeskole dansk. Der er masser af unge mennesker der er interesseret i søfartserhvervet, men er det plads til dem?

Ja der er masser af plads til dem hvis I åbner bare lidt mere op for rekrutteringen herhjemme. Og hvis DIS fulgte den søfarende og ikke rederiet, så er der mange arbejdspladser også indenfor Danske Rederier som kunne besættes af danske medarbejdere.

Så kære Anne, når du nu har fået skyllet karrysilden ned med en god Rød Ålborg til påskefrokosten. (Champagne og karrysild duer ikke sammen) så synes jeg I skulle smøge ærmerne op og ændre jeres rekrutteringspolitik så der stadig er håb for dansk søfart forude. Du skal lige huske, at mange af de søfarende måske søger i land efter et vist åremål til søs, dem kan I sagtens beskæftige på kontorerne, dem der sidder der nu bliver ikke siddende for evigt. Det burde da om alt, være nemmere at ansætte hr eller fru Jensen fra Køge i teknisk afdeling, end

det er at ansætte Rahul eller Jyotis fra Mumbai, medmindre hovedafdelingen selvfølgelig ligger derude.

God påske. IHA