Ejner Bonderup forlader Norden
Executive Vice President og medlem af direktionen i Dampskibsselskabet Norden A/S, Ejner Bonderup, har dags dato opsagt sin stilling for at tiltræde en stilling i en anden shippingvirksomhed. Ejner Bonderup fortsætter i sin stilling hos Norden i en begrænset overgangsperiode.
I perioden indtil 31. december 2017 er Ejner Bonderup underlagt sædvanlige kunde- og konkurrenceklausuler, medmindre de opsiges af rederiet Norden. Rederiet vil indlede en rekrutteringsproces med henblik på at finde en ny chef for Tørlastafdelingen.
Selskabets direktion vil efter Ejner Bonderups fratrædelse bestå af adm. direktør Jan Rindbo og finansdirektør Martin Badsted.
Kilde: Dampskibsselskabet Norden A/S