Eimskip overtager fem af Nor Lines skibe
Det islandske rederi Eimskip føjer fem skibe til flåden og udvider porteføljen gennem aftale med Det Stavangerske Dampskibsselskab, der kontrollerer Nor Lines, der har en omsætning på 110 millioner EUR og 200 ansatte, rederiet driver syv fragtskibe på treruter ind og ud af Norge.
”Købet af Nor Lines er et stort skridt mod at udvide serviceomfanget og styrke Eimskips nuværende tjenester i Norge. Eimskip opererer i øjeblikket syv side-loadede køleskibe i Norge, som betjener ruter mellem Norge, Holland og Storbritannien. Med opkøbet vil øge vi effektiviteten, da vores rutenet vil blive udvidet til at omfatte Østersøen og Tyskland”, siger Gylfi Sigfusson, bestyrelsesformand hos Eimskip.
Eimskip overtager kontrollen med fem af Nor Lines skibe. Heraf bliver det ene købt mens de fire bliver chartret. Købet kommer efter af en udfordrende situation for Nor Lines i de seneste år, og er en del af omstruktureringen.
”Det Stavangerske Dampskibsselskab, DSD, startede processen med at finde en strategisk løsning for Nor Lines i begyndelsen af året. "Vi mener, at der er behov for en yderligere konsolidering i logistikbranchen, og at Nor Lines skal være en del af en større struktur for at kunne videreudvikle sin virksomhed”, siger Ingvald Løyning, CEO for DSD.
Handlen er betinget af godkendelse fra de norske myndigheder.
Det norske rederi Nor Lines er velkendt i Danmark med anløb af bl.a. Hirtshals, Grenå, Hundested, Aarhus og Fredericia. Rederiet startede i marts en direkte ugentlig ro/ro forbindelse mellem Cuxhaven og de norske vestkystbyer helt til Hammerfest. Rederiet har taget levering på to LNG-drevne nybygninger i år.
Kilde. Eimskip