Eftersøgning i Det Sydkinesiske Hav fortsætter
Den fillipinske kystvagt fortsatte søndag eftersøgningen efter fire savnede besætningsmedlemmer fra den i Singapore indregistrerede bulk carrier Devon Bay, der fredag kæntrede og sank i Det Sydkinesiske Hav.
Foto: Den Fillipinske Kystvagt
17 af de 21 besætningsmedlemmer er fundet - heraf 15 i live. En af de overlevende er fortsat indlagt på en intensivafdeling.
De fire savnede besætningsmedlemmer er ligesom resten af besætningen fillipinske statsborgere.
Devon Bay var undervejs fra Fillipinerne til Yangjiang i Kina med en last bestående af jernmalm, da besætningen slog alarm til de fillipinske myndigheder. Lasten havde forskubbet sig og skibet havde en slagside på 25 grader.
Kort efter nødopkaldet forlod besætningen bulk carrieren og skibet sank.
Devon Bay er ejet af det japanske rederi K-line via et datterselskab i Singapore.
De fillipinske myndighederne opfordrer alle skibe i området til at holde udkig efter de savnede søfolk.
-mauh
