Dykkere undersøger tankskibet Oratank
Dykkere er nu i Aasiaat og undersøger tankskibet Oratank, der stødte på et rev ved Aasiaat natten til i går. Skibet kunne selv komme fri, men dykkere skal først lave grundige undersøgelser inden, der bliver truffet beslutning, om skibets kan få lov at sejle videre.
”Dykkerne bliver færdige med undersøgelserne i dag. Vi venter på den konklusion, der vil komme efter undersøgelserne”, sagde Lars H. Simonsen fra rederiet M.H. Simonsen, til KNR onsdag.
På grund af usikkerheden, om hvornår Oratank kan genoptage sejladsen, har Polar Oil sendt Orasila fra Sydgrønland til Baffin Bugten, inden vinteren lukker for sejlads til Nordgrønland. Polar Oil leverer også brændstof til de selskaber, der leder efter olie i Baffin Bugten.
”Der er brændstof nok i bygder og byer i Nordgrønland. Der er derfor ikke noget at frygte for at bostederne løber tør for brændstof på grund af grundstødningen”, siger Peter Grønvold Samuelsen, der er direktør i Polar Oil.
”Rederiet M.H. Simonsen varetager distribution af brændstof til vores tankanlæg i Grønland. Det er deres pligt, at indsætte et erstatningsskib, hvis Oratank bliver forhindret i at sejle foreløbig”, siger Peter Grønvold Samuelsen.
Rederiet M.H. Simonsen ejer 15 skibe.
Kilde: knr.gl