Droner vinder indpas i redningstjenesterne
Droner kan løse rigtig mange opgaver på en effektiv, sikker og økonomisk måde. Det gælder også i den maritime sektor, hvor droner især anvendes til at udføre inspektionsopgaver. Nu er droner også ved at vinde indpas i redningstjenesterne.
Videoen er optaget i januar ud for Brisbane i Australien. To svømmere er blevet fanget af strømmen og trækkes stadig længere væk fra kysten.
En drone sendes afsted og lokaliserer ved hjælp af det indbyggede videokamera de to svømmere.
Dronen dropper en aflang redningsbøje ned til de to nødstedte svømmere. Bøjen holder svømmerne oppe og hjælper dem med at søge tilbage mod land i fællesskab.