DONG sælger halvdelen af Gode Wind 1
DONG Energy har i dag underskrevet en aftale om at sælge 50 procent af det 330 MW store tyske havmølleprojekt Gode Wind 1 til Global Infrastructure Partners (GIP). Den samlede salgspris er cirka 780 millioner EUR, 5,8 milliarder kroner, som betales i perioden 2015-2016.
”Jeg glæder mig over dette partnerskab, og det er med stor fornøjelse, at jeg kan byde GIP velkommen som partner i DONG Energy”, siger Samuel Leupold, Executive Vice President i DONG Energy Wind Power.
Transaktionen forudsætter konkurrencemyndig hedernes godkendelse og ventes at blive gennemført i andet halvår 2015.
Parterne har aftalt, at DONG Energy skal færdiggøre byggeriet af havmølleparken Gode Wind 1 og levere drifts- og vedligeholdelsestjenester til Gode Wind 1 fra i Norddeich i Tyskland. Parterne har desuden aftalt, at DONG Energy vil have ansvaret for at sælge den producerede elektricitet fra Gode Wind 1.
Gode Wind 1. Den 330 MW store havmøllepark kommer til at bestå af 55 møller fra Siemens, som samlet vil kunne levere CO2-fri el til omtrent 340.000 tyske husstandes årsforbrug. Havmølleparken og den nærliggende vindmøllepark Gode Wind 2 ventes i fuld drift i 2016.
Kilde: DONG Energy