DOF Subsea sælger skib til Australien
Norske DOF Subsea, der servicerer olie- og gassektoren, har solgt skibet Skandi Protector til Australien. Skibet leveres til de nye ejere i første kvartal 2016, og salget vil indbringe DOF Subsea cirka 300 millioner norske kroner i likvider, når gælden er tilbagebetalt.
”DOF har i mange år sat pris på det meget gode samarbejde med de australske myndigheder, og det er det andet skib, som er blevet solgt til Australien. Efter levering af Skandi Protector til de nye ejere vil DOF Subsea placere et andet subsea projektskib i Stillehavsregionen for at opfylde eksisterende og nye kontrakter”, siger Mons S. Aase, adm. direktør for DOF Subsea.
Skandi Protector, som er af Aker ROV 06 design, blev bygget i 2007 og har været på kontrakt med de australske myndigheder fra 2010 til slutningen af 2014. I 2015 har skibet tjent som et subsea projektskib i Stillehavsregionen.
Kilde: DOF Subsea