Dødsulykke på Hirtshals Havn
KORT NYT: En 43-årig medarbejder omkom torsdag eftermiddag ved Smyril Line Cargo på Hirtshals Havn i forbindelse med en arbejdsulykke. Manden blev ramt af tonstunge fjernvarmerør under omlastning af gods på havnen.
Politi og redning var hurtigt til stede, men den 43-årige døde af sine alvorlige kvæstelser på vej til Aalborg Universitetshospital.
Arbejdstilsynet blev tilkaldt og er nu i gang med at undersøge omstændighederne omkring den tragiske ulykke.
Redaktionen