Disney køber verden største krydstogtskib
Disney Cruise Line har købt verdens største krydstogtskib Global One, der henstår næsten færdiggjort i en øde værftshal i Wismar, efter at skibets ejer - Hong Kong koncernen Genting - i starten af året gik konkurs, og trak værftet med sig i den økonomiske afgrund.
Nu har kurator i boet efter MV Werften solgt det næsten færdige krydstogtskib til Disney for et uoplyst beløb. Disney vil bruge de næste to år på at færdiggøre det 342 meter lange krydstogtskib, og tilpasse skibets design til Disneys standarder.
Arbejdet vil blive udført af et par hundrede mand på værftet i Wismar.
På nuværende tidspunkt er der investeret 1,2 milliarder euro i krydstogtskibet, hvoraf halvdelen kommer fra 16 banker - delvist med garanti fra den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, hvor værftet ligger.
Bankerne og delstaten kan nu delvist ånde lettet ud, da deres tab nu ser ud til at blive langt mindre end frygtet.
Var der ikke fundet en køber til skibet, ville det formentlig blive skrottet.
Herunder kan du se en tegning af det kommende Disney-skib.
Redaktionen