Diesellæk årsag til brand på Nordlys
Dieselolie, der lækkede fra et utæt rør, var i september sidste år årsag til, den voldsomme brand der brød ud i maskinrummet på Hurtigrutens færge Nordlys, mens færgen var i gang med at anløbe Ålesund. Det slår den endelige havarirapport nu fast.
Branden kostede to besætningsmedlemmer livet, og skibet var tæt på at kæntre under det efterfølgende slukningsarbejde.
Ifølge havarirapporten blev dieselolien antændt, da olien ramte nogle meget varme motordele. Målinger på et søsterskib har vist, at dele af motoren kan nå helt op på en overfladetemperatur på 220 grader.
Kilde: Tradewinds