DFDS sætter rekord på Kanalen
For nylig overgik DFDS’ ansatte i fragtdivisionen på Dover-Dunkerque og Dover-Calais, deres forudsigelser om at sætte rekord med en million enheder allerede i begyndelsen af oktober. Rekorden blev sat fredag den 7. Oktober.
“Vi fejrede en stigning på 63 procent i fragtmængder på Dover-ruterne i andet kvartal i år, og det er en del af et opsving, efter at de to nye skibe, Cotes des Dunes og Cote de Flandres, kom til i foråret på Calais-ruten. Vi vidste, vi var på rette vej, men rekorden kom tidligere end vi oprindeligt havde forudsagt”, siger Freight Sales Director Wayne Bullen.
Det næste mål er at transportere over 1,3 millioner fragtenheder inden årets udgang sammenlignet med rekorden på 965.000 enheder, som rederiet satte i 2015.
“Med den online-bookingservice for fragt, som vi lancerede i marts, er det lykkedes os at forenkle bookingprocessen og tillade operatører at følge forsendelser og se afgangsinformationer i realtid. En ny og forbedret terminal i Dunkerque har også øget trafikken ved at muliggøre en hurtigere check-in-proces. Så vi er overbeviste om, at vi bevæger os i den rigtige retning”, siger Wayne Bullen.
Fredag den 7. oktober fejrede DFDS rekorden med at uddele gratis rejsekrus med DFDS-logo på til fragtchauffører, der ankom til afgangen med enhed nummer 1 million på sejladsen fra Dover, og de overrakte en kurv med lækkerier til chaufføren i køretøj nummer 1 million.
Kilde: DFDS