DFDS-passager dør efter evakuering
En norsk mand, der var passager på DFDS-færgen Pearl Seaways, er død, efter har søndag blev fløjet til Rigshospitalet. Manden lbev alvorligt syg lige efter DFDS færgen Pearl Seaways var afsejlet fra København søndag. Han blev hentet af en helikopter mens færgen befandt sig i Øresund.
Pearl Seaways.
”Vi er klar over denne hændelse, og kan bekræfte, at en norsk statsborger er død. Vi yder bistand i overensstemmelse med sædvanlig praksis og relevante retningslinjer ved død af norske statsborgere i udlandet,”sger det norske udenrigsministeriums talsmand Ane Haavardsdatter Lunde til Dagbladet.
Pearl Seaways var på vej fra København til Oslo, da nordmanden måtte evakueres. Mandens død blev først annonceret af den lokale norske avis Eikernytt, som skriver, at manden var fra byen Hokksund i Øvre Eiker kommune.
Roar Funderud, der er administrerende direktør i DFDS Seaways Norge, ønsker ikke at kommentere den aktuelle hændelse, men oplyser til Dagbladet, at rederiet har fulgt standardprocedurer under operationen.
”Vi har trænet sundhedspersonale om bord, det er en del af en officer uddannelse. Hvis nogen bliver syg, så vil de blive passet af en af disse personer. Skibet er altid i kontakt med noget, der hedder Radio Medical, hvor specialister er til rådighed. I lighed med luft og vejtrafik, er der tilfælde, hvor vi tilkalder læger, og det er, hvad der skete i dette tilfælde. Hvis det er nødvendigt, kan evakuering anbefales. Så anmoder vi om en ambulancehelikopter, der evakuerer den syge, ” siger
Roar Funderud.
Kilde: Dagbladet