DFDS omrokerer skibe i Nordsøen
Konstant forbedring er en vigtig årsag til DFDS' fremgang. Rederiet har derfor besluttet at gennemføre en omrokering af skibene på Nordsø-ruterne. Det sker for bedre at tilpasse den indsatte tonnage til de aktuelle godsmængder mere effektivt.
Ficaria seaways, som er et af de forlængede skibe med blomsternavne, flytter fra Göteborg-Immingham til Rotterdam-Immingham. Ficaria erstatter to af de tre skibe, der sejler på ruten i øjeblikket, og skrer samtidig en lidt større samlet kapacitet og lavere omkostninger.
Det betyder, at Fionia Seaways flyttes fra Rotterdam-Immingham til Göteborg-Immingham, hvor færgen erstatter Ficaria. Anglia Seaways stopper også på Rotterdam-Immingham og skal senere overgå til ekstern chartring.
Petunia seaways fra Göteborg-Immingham, laver en rokade med den forlængede Freesia Seaways fra Göteborg-Gent, for at sikre kapaciteten på Göteborg-Immingham.
Rotterdam-Immingham betjenes fremover af Ficaria Seaways og Jutlandia Seaways.
Göteborg-Immingham besejles af Freesia Seaways, Begonia Seaways og Fionia seaways.
Göteborg-Ghent serviceres af de tre forlængede færger Petunia seaways, Magnolia Seaways og Primula Seaways.
Omrokeringen betyder, at kapaciteten på alle ruterne effektivt tilpasses godsmængden. Kunderne får den nødvendige kapacitet og omkostningerne holdes nede, da overkapaciteten reduceres. Der er arbejdet hårdt for at forberede omrokeringen og få de nødvendige tilladelser fra de hollandske myndigheder.
Kilde: DFDS