DFDS fastholder Oslorute trods restriktioner
Fra i dag skal alle rejsende, der bor i Danmark, i karantæne i 10 dage ved ankomsten til Norge. Det sker efter at et stigende antal smittede i Danmark har den norske regering annonceret, at alle regioner i Danmark vil blive en rød zone.
De nye restriktioner er en hård udfordring for DFDS, der som bekendt driver rutefart mellem København, Frederikshavn og Oslo.
Rederiet har dog besluttet at fastholde sejladsen mellem de tre byer.
DFDS gør i den forbindelse opmærksom på, at der er særlige alternativer til karantæne for forretningsrejsende mellem Danmark og Norge.
Kilde: DFDS