Det nye Triple-E skib holder planen
Med vanlig sans for præcision nærmer Maersk Lines nybyggede containerskib Mærsk Mc-Kinney Møller sig Storebælt til annonceret tid. Kort før middag befinder skibet sig mellem Samsø og Sejerø, hvor det er på vej ind i sejlrenden.
Kaptajnen om bord på verdens største containerskib, Jens Meinertz, sagde søndag til Maritime Danmark, da vi besøgte skibet i den tyske havneby Bremerhaven, at han ventede at Mærsk Mc-Kinney Møller ville passere under Storebæltsbroen tirsdag kl. 14.30, og den udmelding ser ud til at holde stik.
Hvis ikke du har mulighed for at følge passagen med egne øjne, vil der bl.a. være mulighed for at se skibet direkte på TV2 News, der sender sin helikopter i luften for at dække begivenheden.
maritimedanmark.dk tager gerne imod billeder af skibet fra vores læsere. Vi vil efterfølgende offentliggøre de bedste af de billeder vi modtager.
Mail en kopi af billederne til: redaktionen@maritimedanmark.dk