Danskflaget flåde sejler fra resten af EU
Dannebrog er blandt de hurtigst voksende flag de senere år, sammenlignet med de fleste andre flagstater i EU og gennemsnittet for hele den EU-flagede flåde. Skibe på dansk flag er vokset med 8,6 procent fra 2016-2020. Det er væsentligt over EU-gennemsnittet på 2,4 procent.
”Det er en rolig og sikker fremgang, vi ser under dansk flag. Det viser med al tydelighed, at det danske flag er et konkurrencedygtigt kvalitetsstempel, og at mange års bred politisk opbakning til ambitionen om at styrke Danmark som søfartsnation bærer frugt”, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
Tallene stammer fra ny opgørelse fra EU’s søfartsorganisation EMSA, hvori det fremgår at bruttotonnagen under dansk flag vokset 8,6 procent fra 2016-2020. Ser man på medlemslandene samlet i EU, er bruttotonnagen gået frem med 2,4 procent.
Kun Portugal og den franske ø, Reunion er gået mere frem end dansk flag ift. udgangspunktet i 2016, men de kommer fra et lavere udgangspunkt med en betydeligt mindre handelsflåde end Danmark.
”Det er vigtigt for Danmark at have et stærkt flag, når vi taler søfart. Det giver os en vigtigere stemme internationalt og styrker vores mandat i de vigtige klimaforhandlinger, der kommer til at definere branchen de kommende år”, siger Anne H. Steffensen.
Den globale udvikling i bruttotonnagen har været en vækst på 3,5 procent i perioden.
EU's største flagstat, Malta er i perioden vokset 5,9 procent, mens den næststørste flagstat i EU, Grækenland er gået tilbage med 0,6 procent.
Kilde: Danske Rederier