Danske søfolks gidseltagere i ildkamp
Mindst en blev dræbt og to sårede efter, at der søndag udbrød interne kampe mellem pirater der tilhører den somaliske klan, der nu på 17’ende måned holder seks besætningsmedlemmer fra det danske fragtskib Leopard som gidsler
Nyhedsportalen Somalia Report skriver, at skyderiet brød ud, da en pirat forsøgte at få en anden pirat til at tilbagebetale gammel gæld. Pengene, som striden stod om, stammede fra den løsesum på 9,5 millioner dollar, som klanen modtog i november 2011, da de løslod det kaprede skib M/S Samho Dream.
Da den pirat der havde gæld nægtede at betale pengene tilbage, blev han skudt af den anden pirat ham, hvorefter den opstod en ildkamp mellem to fraktioner indenfor klanen. Ud over den dræbte pirat blev mindst to såret, herunder en kvinde der tilfældigt befandt sig på stedet. Skudopgøret fandt sted i en af piraternes højborge, Hobyo.
Der er ingen oplysninger om, at nogen af de seks besætningsmedlemmer fra Leopard skulle have befundet sig i nærheden, eller være bragt i fare på grund af skyderiet.
Det er langt første gang at medlemmer af Fatxi klanen er kommet på kant med hinanden på grund af uenighed om pengesager. Så sent som i april i år udbrød der ifølge Somalia Report kampe i klanen, på grund af uenighed omkring håndteringen af besætningen fra det danske skib.
Kilde. Somalia Report