Danske Havne: Vi har brug for 2,7 mia. kr.
16 havne har behov for at få gennemført 20 infrastrukturprojekter til en samlet pris af 2,7 mia. kr. for at klare fremtidens vækst i godstrafikken til søs. Det mener Danske Havne der nu lægger en konkret plan på bordet.
"Hvis vi skal udnytte den store transportkapacitet på havet er det nødvendigt, at havets og landets veje kobles bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Der er et udtalt behov for forbedret infrastruktur til mange af de største havne", siger Hans Berthelsen, direktør i Danske Havne.
Danske Havne offentliggør samtidig med at regeringen lægger sit Finanslovsforslag frem, en plan på bordet der opregner 20 konkrete infrastrukturprojekter, der efter Danske Havnes opfattelse bør realiseres snarest. Projekter der sammenlagt koster 2,7 milliarder kroner.
Vej
Århus - havnetunnel under Marselis Boulevard 1,6 mia. kr. København - tilslutning til den ny Nordhavnsvej og motorvej 150 mio. kr. Esbjerg - udbygning af sidste 4 km. af E20 105 mio. kr. Randers - forbedret/ny adgangsvej til Sydhavnen 80 mio. kr. Kalundborg - forbindelsesvej til ny rute 23 fra Vesthavn 50 mio. kr. Fredericia - kapacitetsfremmende initiativer på indfaldsveje til havnen 50 mio. kr. Aalborg - længere ramper, ny adgangsvej til Østhavn 42 mio. kr. Grenå - omfartsvej nord om Grenå til havnen 41 mio. kr. Horsens - ny indfaldsvej til havnen 40 mio. kr. Køge - udbygning af bro, udvidelse af Værftsvej 33 mio. kr. Aabenraa - forbedret adgangsvej til havnen fra E 45 (rute 24) 28 mio. kr. Kolding - udvidelse af bro, ny højresvingbane 11 mio. kr. Odense - ny forbindelsesvej til ny ringvejsbro 10 mio. kr. Thyborøn - bedre tilkørselsforhold/udretning af sving 8 mio. kr.
Nyborg - forlængelse af frakørselsramper 8 mio. kr.
Bane Fredericia - baneopgradering mellem havn og kombiterminal i Taulov 200 mio. kr. Esbjerg - ny godsterminal og spor syd om byen 170 mio. kr. Aalborg - renovering af spor og ny sydlig kobling - ca. 300 meter 31 mio. kr. Hirtshals - nyt Rangérområde og spor - ca. 700 m. 25 mio. kr. Nyborg - anlæg af banespor og tilslutning - ca. 800 m. 25 mio. kr.
Listen kan ses i sit fulde omfang HER
"Danmarks Porte - herunder havnene - var én af Infrastrukturkommissionens seks visioner for dansk infrastruktur frem mod 2025", fortsætter. "I en stadig mere globaliseret verden er havnene af stigende betydning for Danmark."
"Vi mener, at præsentere en solid liste med velbegrundede og dokumenterede behov for infrastruktur. Vi har afleveret listen til transportminister Carina Christensen og til Folketingets Trafikudvalg. Det er vores ønske, at der i den statslige Investeringsplan for infrastruktur indføres en "havnepakke" med investeringer, der kan sikre bedre koblinger mellem havnene og den øvrige infrastruktur", siger Danske Havnes direktør Hans Berthelsen.
Danske Havne har desuden lavet en separat liste over infrastruktur, som også er vigtig for visse havne, men som ikke er en direkte kobling mellem havnen og den overordnede landinfrastruktur.
"Havnesektoren er inde i en rivende udvikling. Hvis der ikke snarest gøres noget ved baglandets infrastruktur, så risikerer vi, at det hele sander til i kødannelser, og store muligheder går tabt," siger Hans Berthelsen.
COWI har for Danske Havne beregnet, at investeringer i havnes baglandsinfrastruktur vil kunne tjene sig hjem alene i sparede omkostninger til trængsel, støj, uheld, slitage, m.m. på de danske veje.
Rapporten kan læses HER
Kilde: Danske Havne