Dansk skib kapret – men kun på film
Nordisk Film har netop afsluttet optagelserne til en ny dansk thriller - Kapringen. Filmen er bygget op omkring en tænkt kapring af et dansk skib, hvor man følger de trængsler besætningen og rederiet går igennem i forbindelse med kapringen
Optagelserne er foregået ud for Kenya, med et hold af skuespillere, der blandt andre omfatter Pilou Asbæk som skibskok på det kaprede skib, Søren Malling som skibsreder, Dar Salim og Roland Møller
Filmen, der er instrueret af Tobias Lindholm har et budget på 15 millioner kroner og har modtaget en produktionsstøtte på 7 millioner kroner fra Det Danske Filminstitut.
”Projektet er elementært spændende, og filmen kan blive én af næste års kunstneriske og publikumsmæssige succeser”, siger Kim Leona, der konsulent for spillefilm på Det Danske Filminstitut, til Ritzau.
Tobias Lindholm har selv skrevet manuskriptet til filmen, som er hans anden spillefilm som instruktør. Den første var fængselsdramaet "R", som blev belønnet med en Bodil for bedste danske spillefilm i 2010.
Kapringen ventes at få biografpremiere i slutningen af 2012.
Kilde: kristeligt-dagblad.dk