Dansk reder tiltalt for menneskehandel
En 55-årig dansk skibsreder er af Midt- og Vestjyllands Politi tiltalt for menneskehandel, samt for at have beskæftiget de to ghanesiske søfolk uden den nødvendige arbejdstilladelse og have bistået til, de har opholdt sig ulovligt i landet.
Ifølge anklageskriftet kræver anklagemyndigheden fængselsstraf, bøde, erstatning til de to ghanesere og konfiskation af det pågældende fartøj, som rederen og hans virksomhed ejer. Det skriver 3F Fagbladet.
Ifølge Fagbladet har de to søfolk i mere end tre år arbejdet under slavelignende forhold på et fiskeskib i Thyborøn. Ingen ferie og 11 timers arbejde seks dage om ugen.
”Jeg er dybt forarget over, at en dansk skibsreder kan finde på at berøve to mennesker deres frihed og behandle dem på denne måde. Det er grotesk”, siger Morten Bach, ITF-inspektør.
Læs hele artiklen HER
Kilde: 3F Fagbladet