Dansk fly skal spotte bådflygtninge
Regeringen har besluttet at bidrage med Forsvarets Challengerfly til luftbåren overvågning i Middelhavet i sammenlagt 40 dage i 2015. Overvågningsflyet tilknyttes Frontex-operationen Triton med henblik på overvågning af farvandet syd for Italien.
”Jeg er glad for, at Danmark kan bidrage til EU’s bredspektrede indsats i forhold til flygtningestrømmene over Middelhavet. Det er en meget vigtig opgave at overvåge EU’s sydlige grænser i Middelhavet, som det danske Challengerfly nu skal bidrage til”, siger forsvarsminister Nicolai Wammen.
De danske bidrag til Frontex kommer efter på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015, hvoraf det blandt andet fremgår, at EU’s tilstedeværelse i Middelhavet skal styrkes med henblik på at forhindre tab af menneskeliv.
Danmark har i modsætning til blandt andet Sverige og Norge ikke tilbudt at stille skibe til rådighed. Til gængæld har adskillige danske handelsskibe fra forskellige rederier gennem de sidste par år reddet mange hundreder
bådflygtninge, der var tæt på at drukne, på deres vej gennem Middelhavet.
Kilde: Forsvarsministeriet.