DanPilot får ny adm. direktør
Efter mere end seks år fratræder Lars Ahrendtsen ved udgangen af november som adm. direktør for DanPilot. Han bliver afløst af Gert Frost, der tiltræder som konstitueret adm. direktør. Det sker som led i forberedelserne til, at alle lodsopgaver frem til 2020 gradvist bliver udbudt i fuld konkurrence.
I den situation vurderer bestyrelsen, at der er behov for en ny adm. direktør, der med friske øjne kan stå i spidsen for de tilpasninger, det kræver.
Den konstituerede adm. direktør Gert Frost har en solid baggrund som adm. direktør fra virksomheder med lighedspunkter med DanPilot og vil dermed give ro til den proces, der nu sættes i gang for at finde den rette kandidat til at stå i spidsen for DanPilot på længere sigt.
Kilde: DanPilot