Dan-Bunkering i retten for ulovligt salg
Sagen mod Dan-Bunkering i Middelfart og Bunker Holdings direktør Keld Demant, der af Bagmandspolitiet er tiltalt for ulovligt salg af flybrændstof, som blev brugt til at russiske fly kunne bombe i Syrien, starter i dag ved Retten i Odense.
Dan-Bunkring, hvor Keld Demant var bestyrelsesformand, er tiltalt for 33 handler med i alt 172.000 ton flybrændstof - til en samlet værdi af 648 millioner kroner.
Keld Demant og Bunker Holding er tiltalt for 8 af de 33 handler, i alt 40.000 tons brændstof - til en samlet værdi af 163 millioner kroner.
Anklageskriftet er opdelt i to, fordi de sidste otte handler - som Keld Demant og Bunker Holding er tiltalt for - blev indgået et det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen havde gjort Bunker Holding opmærksom på, at handlerne var en overtrædelse af EU's sanktioner mod Syrien.
Hvis Dan-Bunkering bliver dømt, risikerer selskabet en bøde og konfiskation af fortjenester på 18 millioner kroner, mens Keld Demant risikerer op til 4 års fængsel.
Selskabet og Keld Demant aviser at have handlet ulovligt.
Der er afsat 18 retsdage til behandling af sagen der løber frem til den 14. december.
Redaktionen