Cosco vil skrotte 41 skibe i 2014
Det kinesiske rederi Cosco har fundet frem til 41 skibe, som rederiet ønsker at skrotte i 2014. Skibene har en samlet tonnage på 2,52 millioner DWT. Det skal ske efter bestilling af en tilsvarende ny tonnage. Rederiets bestyrelse har godkendt ”2014 China Cosco ship decommissioning plan”.
Rederiet håber at drage fordel af Kinas nye politik om ophugningstilskud, der vil give 247 dollars pr. ton bruttotonnage til ejerne ved salg til skrotning, forudsat, at tonnagen bliver erstattet med nye ordrer på kinesiske skibsværfter.
Selskabet, har i dag meddelt, at man venter et overskud for 2013,efter at driftstabet er blevet reduceret og aktiver frasolgt. Man solgte om i slutningen af sidste år to ejendomsselskaber, da det gav 602 millioner dollar i kassen.
Det skete for at undgå at selskabet ville blive afnoteret på Shanghai Børsen. Det ville ske, hvis selskabet to hele år i træk kom ud med underskud, uden reel udsigt til ikke også at få underskud det tredje år i træk.
Kilde: TradeWinds