Corona lukker norsk værft ned
KORT NYT: New Havyard Ship Technology, der er skabt på ruinerne af det konkursramte selskab Havyard Ship Technology, er lukket ned efter, at 17 personer på værftet er testet positive for corona. Værftet er foreløbig lukket ned til den 10. oktober.
Værftet er bl.a. i gang med at bygge tre skibe til danske Esvagt, hvoraf det første skal leveres i denne måned.
Lukningen kommer efter at værftet midt i sidste uge meldte om, at der var fundet fire smittede medarbejdere på værftet.
Redaktionen