Color Line må ikke omflage Kiel-færger
Color Line får ikke lov til at omflage skibe. Der er ikke flertal for at Color Line kan udflage skibe til NIS registeret. Det blev resultatet af budgetaftalen, der er forhandlet på plads med støtte fra FRP og KRF. Color Line bekræfter at samtlige passagerskibe i 2019 forbliver i NOR som i dag.
”Dette bør være en glædens dag både for rederiet og de 700 norske ansatte om bord”, siger KrFs erhvervspolitiske ordfører Steinar Reiten i en pressemeddelelse. Det var FRP og KRF som til slut ikke ønskede at gennemføre regeringens varslede ændringer i lovgivningen om udenrigsfærger.
Ændringen ville have åbnet for at Color Line kunne udflage de to Kiel-færger ved at flytte dem fra Norsk ordinært skibsregister (NOR) til Norsk internationalt skibsregister (NIS). Norsk Sjømannsforbund har længe kæmpet mod en sådan løsning og hævdet at det ville kunne sætte 700 norske arbejdspladser i fare, fordi rederiet ville få mulighed for at ansætte folk uden hensyn til norske løn - og arbejdsvilkår.
"I budgetforhandlingerne er KRF og FRP også kommet igennem med forslag om at styrke tilskudsordningen for ansættelse af søfolk med 35 millioner kroner mere end det regeringen foreslog. Det svarer til den ekstra omkostning ved de cirka 700 norske ansatte på Kiel-færgerne det næste år", står der i pressemeddelelsen fra Steinar Reiten.
”I budgetaftalen mellem regeringen og KrF fremgår det at der er enighed om nutidens tilskudsordning for ansættelse af søfolk i Norsk Ordinært Register, NOR, fortsætter. I budgetaftalen for 2019 hedder det også at lovændringen som berører Color Line afvises”, skriver Color Line.
For Color Line indebærer budgetaftalen at samtlige passagerskibe i 2019 forbliver i NOR som i dag, bekræfter selskabet. Den norske tilskudsordning for søfolk har siden den blev vedtaget i Stortinget i 2002 vist usikker med årlige diskussioner og ændringer i forbindelse med statsbudgettet.
Redaktionen