CMA CGM tilbud på CEVA afvist
Den schweiziske logistikgruppe CEVA Logistics har anbefalet aktionærerne at afvise et overtagelsestilbud fra den franske containerskibsgigant CMA CGM. Bestyrelsen i CEVA mener, at selskabet er mere værd end den tilbudte pris på 30 CHF pr. aktie og at en mere realistisk pris er omkring 40 CHF.
”Bestyrelsen konkluderede, at tilbudsprisen på 30 CHF pr. aktie er rimelig ud fra et finansielt perspektiv, og at tilbuddet giver en retfærdig exitmulighed for aktionærer, der ønsker at modtage kontanter for deres CEVA-aktier. Vi tror på, at aktionærerne kan realisere en højere værdi med deres fortsatte investering”, skriver CEVA Logistics i en meddelelse.
CMA CGM offentliggjorde mandag sit tilbud, som vil gælde indtil den 12. marts. Det franske containerrederi brugte op mod 462 millioner USD på opkøb i CEVA ved erhvervelse af konvertible værdipapirer i april sidste år. Rederiet skulle angiveligt eje en andel på 33 procent af aktierne i CEVA.
Redaktionen