CMA CGM planlægger milliardudsalg
CMA CGM’s overtagelse af Neptune Orient Lines (NOL) vil komme til at betyde, at det franske rederi vil sælge aktiver til en værdi en milliard dollar, for at reducere omkostningerne. Fra starten af september vil virksomheden indlede en række frasalg indenfor de næste 18 til 24 måneder.
Næstformand Rodolphe Saade afslørede det franske rederis planer under et interview med den franske avis, Les Echos. Ifølge Saade er ledige fartøjer er ikke længere et tabu. CMA CGM har oplagt et par skibe og ikke vil tøve med at trække flere enheder ud af markedet, hvis det er en økonomisk fordel.
CMA CGM har nu kontrol over af en aktieandel på 78,07 procent i NOL og vil afnotere selskabet, når det lykkes at erhverve mere end 90 procent af aktierne i det Singapore-baserede rederi.
Det fusionerede selskab vil få en kapacitet på omkring 2,35 millioner TEU med en flåde på 540 skibe og en samlet årlig omsætning på omkring 21 milliarder dollar.
Saade mener, ifølge Les Echos, ikke, at åbningen af den udvidede Panama-kanal vil medføre et ”blodbad” blandt rederierne.
Kilde: TradeWinds