CMA CGM overskud markant lavere i 2. kvt.
Verdens tredjestørste containerrederi, franske CMA CGM, kom ud af årets 2. kvartal med et overskud på 22,7 millioner dollar, markant lavere end overskuddet på 213 millioner dollar i samme kvartal året før. Omsætningen steg fra 5,3 milliarder dollar i 2017, til 5,7 milliarder dollar i 2. kvartal 2018.
”Den markante vækst i omsætningen understreger vores kommercielle styrke, og kvaliteten af de ydelser vi tilbyder”, siger rederiets topchef Rodolphe Saadé.
”Vi har tillid til andet halvår, hvor vi forventer højere driftsindtægter på baggrund af stigende rater og konstante mængder”, siger Rodolphe Saadé.
CMA CGM driver en flåde på 509 skibe, en stigning på 10 procent ift. udgangen af 1. halvår 2017.
Redaktionen