Clipper Group sælger to bulkere
Danske Clipper Group har solgt to handysize tørlastskibe for 20,6 mio. dollar til det Hongkong-registrerede selskab Asia Energy Logistics, bekræfter selskabet overfor TradeWinds. De to solgte skibe er Clipper Selo og Clipper Panorama, begge på 32.000 dwt. og bygget i 2011.
Køberen, Asia Energy Logistics, der gik ind i tørlastmarkedet i 2010 med et enkelt skib har sikret sig en toårig charteraftale til de to indkøbte skibe.
Clipper Group opererer 150 tørlastskibe i størrelsen handy, supra og ultramax og ejer desuden Danske Færger.
Kilde: TradeWinds