CEO i Maersk Line Limited på pension
John F. Reinhart træder tilbage som administrerende direktør for Maersk-selskabet, det amerikanske rederi Maersk Line Limited, MLL,efter næsten 23 år i Maersk. Tirsdag offentliggjorde John F. Reinhart sine planer om at trække sig tilbage for at gå på pension.
"Jeg har været velsignet med at være en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen i næsten 23 år, og det har været mit privilegium og en ære at arbejde sammen med jer de seneste 14 år. Maersk Line Limited vil altid være til stede i mit hjerte og mine tanker. Jeg vil arbejde med bestyrelsen og ledelsen på en plan for en glidende overgang", skriver Reinhart i en meddelelse til kollegerne.
"MLL har et stærkt team, en god finansiel base, og selskabet er i stand til at fortsætte sin 30-årige tradition for service og vækst," tilføjer Reinhart.
I en e-mail skriver Maersk, at Reinhart fortsat vil lede virksomheden frem til sin afgang i slutningen af januar 2014.
Kilde: TradeWinds