Carnivals største testes for første gang
Carnival Mardi Gras er det største krydstogtskib, som Carnival Cruise Line nogensinde har fået bygget. Det har netop påbegyndt de første test på havet og skulle oprindelig have været leveret i august i år. Men Covid-19 har udskudt leveringen.
Det er ikke første gang, Carnival Cruise Line har et skib med navnet Mardi Gras. Det havde de også fra 1972, da de købte RMS Empress of Canada og havde skibet sejlende under navnet Mardi Gras til 1993. Det gamle Mardi Gras havde plads til 1.058 passagerer.
Den nye version, der er 337 meter lang,
har plads til fem gange så mange - 5.200 - passagerer. Det er ud over at blive det største skib i Carnivals flåde også det første LNG-drevne krydstogtskib i Nordamerika.
Og som det ser ud lige nu, skal skibet leveres til Carnival Cruise Lines, så det kan sejle ud på sit første togt fra Port Canaveral i Florida den 6. februar 2021.
Hvis - og det er fortsat et stort hvis - Covid-19 pandemien er klinget så meget af, at myndighederne vil tillade krydstogter - og passagerne tør gå om bord på mega-skibet.
Se galleri med billeder af skibet i tweetet fra Meyer Turku værftet i Finland herunder. Der er sat 10 dage af til testsejladen.
Kilde: Offshore Energy.
Carnival Mardi Gras suuntasi maanantaiaamuna onnistuneesti merikokeelle! 🥳 Se ilmoitti lähdöstään juhlallisesti...
Slået op af Meyer Turku i Mandag den 28. september 2020