Carnival siger farvel til ældste krydstogtskib
Fredag ankom krydstogtskibet Carnival Ecstasy til Mobile i Alabama efter at have fuldført sit sidste krydstogt, og dermed var et 31 år langt liv på havene med millioner af passagerer forbi. Nu venter skærebrænderne på at forvandle skibet til skrot.
Carnival Ecstasy blev leveret til Carnival i april 1991, som det andet i en serie af otte Fantasy klasse krydstogtskibe.
Det 71.000 GT store krydstogtskib har 1.026 kahytter med plads til 2.606 passagerer, hvortil kommer 920 besætningsmedlemmer.
Efter Carnival Ecstasy har forladt rederiets flåde, er der kun to skibe af Fantasy klassen tilbage i rederiets flåde.
Redaktionen