Canadisk flådeskib hårdt ramt af brand
Den Canadiske flådes forsyningstankskib HMCS Protecteur har fået mere alvorlige skader fra branden i maskinrummet den 28. februar, end det oprindeligt blev rapporteret. I går lå skibet stille og ventede på bugsering cirka 340 sømil nordøst for Hawaii.
Tankeren skal slæbes til Hawaii af krydseren USS Chosin og en US Navy slæbebåd. USS Chosin har leveret friske forsyninger til Protecteur den 1. marts. Destroyeren USS Michael Murphy har evakueret 17 ombordværende familiemedlemmer fra Protecteur, der havde næsten 300 mennesker om bord.
Royal Canadian Navy udsendte den 28. februar en pressemeddelelse om, at der var opstået en brand i maskinrummet, som var slukket af besætningen. Flere besætningsmedlemmer kom til skade i forbindelse brandslukningsarbejdet.
Skibet satte herefter kurs mod Pearl Harbour på Hawaii, men fik efter branden problemermistede efterfølgende maskinkraft og har bedt om assistance.
Bugseringen hæmmes i øjeblikket af kraftig søgang i området.
HMCS Protecteur er det ledende skib i Protecteur- klassen, der leverer forsyningsservice ved Royal Canadian Navy. Skibet er bygget 1968 og har et deplacement på 24.700 tons. Det har normalt et personale på 365 officerer og besætningsmedlemmer, inklusive de folk, der tager sig af skibets tre helikoptere.
Kilde: Maritime Bulletin