Brandhærget containerskib snart tømt
To måneder efter MSC FLAMINIA blev bugseret til kaj i Jade Weser Port, har man fjernet omkring en tredjedel af lasten losset (975 containere). 814 containere heraf 46 med farligt gods er rengjort og klar til videretransport. 161 containere blev så svært beskadiget, at de allerede er blevet afskrevet.
"Arbejdet på containerskibet kører til vores tilfredshed, alle parter gør et fremragende arbejde og trækker på samme hammel. Vi kan allerede se lyset for enden af tunnelen”, siger lederen af havarikommandoen, Hans-Werner Monsees, om losningen af MSC FLAMINIA.
Havarikommandoen overlader fra i dag fredag det resterende arbejde med losning og tømning af skibet til andre. Det forventes, at arbejdet først er helt færdig løst ved årsskiftet. Losningen af de resterende containere kræver daglige beregninger af, hvordan skibets stabilitet påvirkes.
Branden på skibet opstod den 14. juli midt i Nordatlanten. To personer blev dræbt da branden brød ud. Tre andre blev såret, én af dem er senere død på hospitalet. Kilde: Maritim Heute