Branden om bord på Maersk Honam
Den 6 marts kl. 16.20 dansk tid udbrød der brand om bord på Maersk Lines containerskib Maersk Honam, da det befandt sig ca. 900 sømil sydøst fra Salalah i Oman på vej fra Singapore mod Suez Kanalen. Branden kostede fem søfolk livet, mens 22 blev reddet.
Det tog mere end halvanden måned at slukke ilden om bord, hvorefter det blev bugseret til Dubai og tømt for udbrændte og intakte containere.
Maersk Line besluttede at reparere skibet, der på brandtidspunktet var et af de nyeste i rederiets flåde. Prisen på at reparere skibet løber op i mere end 30 millioner dollar, mens den samlede regning inklusive værdien af de ødelagte containere er opgjort til 500 millioner dollar – mere end 3 milliarder kroner.
Den tragiske brand har bl.a. ført til, at Maersk Line har ændret sine stuveregler.
Læs den første af mange artikler om sagen som Maritime Danmark bragte HER