Brand på søfarts- og marinemuseum
Der opstod lørdag aften brand på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Ilden opstod i et styrehus fra en gammel kutter der stod på gårdspladsen, og derfra spredte ilden sig til museumsbygningerne der tog alvorlig skade
”Da vi kom frem til museet, kunne vi se, at det brændte voldsomt i midten af bygningskomplekset. Det stod meterhøje flammer op”, siger Indsatsleder Peter Reinau fra Beredskabscenter Aalborg, til nordjyske.dk.
Beredskabscenter Aalborg havde fem slukningskøretøjer og i alt 16 brandfolk i sving, da branden var på sit højeste.
”Der er både brand-, sod-, vand- og røgskader på museet. Flere genstande er gået tabt, blandt andet end sejlersimulator til 400.000 kroner”, siger Peter Reinau.
Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået. Politiets teknikere skal undersøge årsagen.
"Det er lidt af en katastrofe, så vi må håbe, at mange af genstandene kan renoveres og udstilles på ny", siger museumsdirektør John Hansen.
Ingen personer kom til skade ved branden
Kilde: nordjyske.dk