Brand på færge med 1016 skabte panik
En færge med 1016 mennesker om bord brød tidligt onsdag i brand på vej fra Piræus til Kreta. Alle 875 turister og 141 besætningsmedlemmer, der befandt sig på skibet blev evakueret, da færgen brød i brand nær klippeøen Hydra tæt på Athen.
"Det var en massiv redningsaktion, og alt forløb efter planen", siger kystvagtens talsmand, Nikos Lagdianos", til Reuters.
Redningscenteret blev straks informeret. Helikoptere, ni kystvagtskibe, slæbebåde, et fragtskib og tre passagerskibe i området skyndte sig til assistance. Brandvæsenet bistod også med to skibe og en særlig katastrofeenhed.
Skibet blev bugseret tilbage til havnen i Piræus, hvor brandmandskab stod klar og alle blev evakueret. Klokken syv onsdag morgen var branden slukket delvist ved brug af skibets automatiske slukningsudstyr.
Årsagen menes, efter de første undersøgelser, at være opstået i en lastbil på dækket, hvor der befandt sig over 200 køretøjer.
Alle passagerer slap godt fra branden og nogle af dem er blevet overført til nærliggende hoteller.
Redaktionen
#Μεσημέρι#πειραιάς#τελωνείο #Ελευθέριος_βενιζέλος pic.twitter.com/yd2lEaSSKm
— Νίκος Κατσογιαννου (@1970alexpolis) 29. august 2018