Brand på engelsk boreplatform i Nordsøen
Der udbrød tirsdag aften brand på en boreplatform i den engelske del af Nordsøen. Ingen kom til skade ved branden, der opstod i maskinrummet. Branden blev hurtigt slukket igen, og 55 af den 87 mand store mandskab er fortsat ombord.
Der blev slået storalarm til både de engelske og norske myndigheder, da der tirsdag aften udbrød brand på den amerikansk ejede boreplatform Ocean Guardian.
Platformen, der arbejder på en position ca. 200 kilometer nordøst for Aberdeen, brød i brand under en boreopgave for et canadisk olieselskab.
Engelske og en enkelt norsk redningshelikopter blev sendt til stedet, men det viste sig hurtigt, at det kun var nødvendigt at evakuere en mindre del af besætningen. 55 af mandskabet på 87 blev ombord for at bekæmpe branden, der hurtigt kom under kontrol og blev slukket..
Det er endnu uvist, hvad der er årsag til ulykken.