Brancheforeninger øger tryk på IMO
Bestyrelserne i de danske og norske maritime brancheforeninger mødes torsdag og fredag hos Danske Maritime i København. Formålet er at drøfte de områder, hvor Norge og Danmark kan løfte i flok på det nordiske og internationale område.
”Et helt centralt punkt på dagsorden er, hvordan kan sikre de bedste betingelser for leverandører og producenter af højteknologiske maritime løsninger over for nordiske, europæiske og internationale fora”, siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.
”Her er det særligt vigtigt at øget trykket på IMO, når det gælder beslutninger om ballastvand, svovl m.v., ikke mindst om, hvordan vi sikre en reel håndhævelse af nye regler til gavn for First Movers i industrien”, siger Jenny N. Braat, der er vært for mødet som finder sted torsdag og fredag i denne uge.
Fra Norges maritime brancheforening møder ti personer, herunder formand Kjersti Kleven fra det store norske skibsværft Kleven Værft, og fra Danske Maritime møder blandt andre forenignens formand Thomas S: Knudsen, CEO for MAN Diesel & Turbo i Danmark.
Danmark og Norge er kendetegnet ved, at den maritime produktion er de højeste målt pr. indbygger i Europa.
Kilde: Danske Maritime