Blue INNOship tæt på at være i mål
Innovationspartnerskabet Blue INNOship har et halvt år til at nå i mål med sidste halvdel af de 16 søsatte projekter. Innovationsfonden, som har bidraget med 50 mio. kr., er tilfreds med, at det er lykkedes at udvikle grønne teknologier til globalt brug.
Danmarks hidtil største maritime innovationsprojekt Blue INNOship går nu ind i en travl slutspurt.
Otte Blue INNOship-projekter mangler fortsat at nå i mål inden udgangen af marts 2019, hvor det er planen, at ShippingLab tager over – hvis det lykkes at rejse 90 mio. kr. i kapital.
Med 120 mio. kr. i ryggen har det fireårige samfundspartnerskab Blue INNOship med op mod 40 deltagende partnere skullet gennemføre 16 selvstændige projekte. Sigtet har været att nedbringe udledninger fra skibsfarten samt at udvikle en innovationsplatform, der kan anvendes af blandt andre afløseren ShippingLab.
Halvdelen er projekterne i Blue INNOship er nu afsluttet. De foreløbige resultater får Innovationsfonden, der er den største bidragsyder med 50 mio. kr., til at kippe med flaget.
”Jeg noterer mig med tilfredshed, at flere af projekterne allerede er taget i brug eller vil kunne føres ud i livet i Det Blå Danmark. Det er rigtig positivt at se, at de resultater, der er kommet via Blue INNOship har medvirket til at udvikle grønne teknologier, der kan sælges globalt, siger Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden.
Læs hele artiklen i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder: