Bedragerisag i DSME udvikler sig voldsomt
Statslige revisorer i Seoul har afdækket regnskabsmæssige svig for 1,5 billioner KRW, omkring 1,27 milliarder dollar, hos det økonomisk trængte koreanske skibsværft Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering (DSME).
DSME, der forsøger at komme gennem en omstrukturering, bogførte et tab på 5,5 billioner KRW sidste år, cirka 4,66 milliarder dollar. DSME har overvurderet sit driftsoverskud i 2013 og 2014 med henholdsvis 44 milliarder KRW og 1,09 billioner KRW, har efterforskere opdaget.
To tidligere administrerende direktører for værftet har fået udrejseforbud, da efterforskerne venter yderligere anholdelser. DSME standsede handlen med selskabets aktier på børsen i Seoul i dag og afslørede, at en tidligere unavngiven medarbejder havde begået underslæb for 15,3 millioner dollar. Den tidligere medarbejder er nu varetægtsfængslet af myndighederne.
Kilde: splash 24/7