Atomkrydser skal beskytte Vinter OL
Den russiske Nordlige Flådes flagskib, den store atomdrevne missilkrydser Piotr Veliky , forlod sit hjem base i Severomorsk den 22. oktober . De sidste ti dage har fartøjet ledet en gruppe fartøjer fra alle fire russiske flådeenheder og gennemført forskellige taktiske øvelser i Middelhavet, ifølge RIA Novosti .
Krydseren vil sandsynligvis blive ved med at opholde sig i området efter at øvelserne er afsluttet, som en del af sikkerheden omkring Vinter OL, der finder sted i Sochi i februar 2014, det fortæller en kilde med nær tilknytning til flådens generalstabshovedkvarter til avisen Izvestia.
Muligheden for, at fartøjet skal indgå i de olympiske sikkerhedsstyrker understøttes også af, at krydseren skal moderniseres med elektronik " for at støtte begivenhederne i Sochi 2014", ifølge dokumenter fra Statens Agentur for Indkøb af Militært og Særligt udstyr.
”Atomdrevne skibe er, i henhold til internationale aftaler, ikke er tilladt at besejle Sortehavet, men Piotr Veliky vil være i stand til at garantere for sikkerheden ved de olympiske vinterlege fra Middelhavet”, siger tidligere chef for Søværnets General hovedkvarter Viktor Kravchenko.
”Fra Middelhavet kan krydseren dække alle indflyvninger til Sochi området og være i stand til at koordinere aktioner fra Sortehavsflåden. Undersøisk sabotage i forbindelse med legene regnes for meget usandsynligt”, siger kontreadmiral Vladimir Sakharov til Izvestia.
En uafhængig militær ekspert tror, at Piotr Veliky har en anden mission i området end at beskytte Sochi legene.
"At bruge så kraftfuldt et skib i beskyttelsen mod hypotetiske trusler under OL er selvmodsigende. Det er svært at forestille sig nogen trusler mod OL, som kun en atommissilkrydser kan slå tilbage. Trusler fra havet skal stoppes med mindre både, trusler fra luften med luftforsvar og trusler fra land kan generelt ikke stoppes ved hjælp af slagkrydsere", siger den uafhængige ekspert, Vyacheslav Tseluyko.
Kilde: Barents Observer