Atlantic partner skal bore oliebrønd
Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum har indgået en såkaldt farm-out-aftale med sin partner Sosina vedrørende fundet kaldet Hook Head. Aftalen betyder, at Sosina kan øge sin ejerandel af fundet med 50 pct. ved at sørge for en prøveboring inden 2011.
I øjeblikket ejer Atlantic Petroleum 18,3 procent af Hook Head, mens operatøren Providence ejer 72,5 procent og Sosina ejer 9,2 procent.
Men hvis Sosina opfylder de forpligtelser, der ligger i den nye aftale, vil Sosinas ejerandel blive 59,17 procent, mens Atlantic Petroleum vil eje 8,24 procent og Providence 32,59 procent.
Kilde: euroinvestor.dk