Antallet af oplagte containerskibe stiger
KORT NYT: Antallet af oplagte containerskibe er steget fra 548 skibe for 14 dage siden, til nu 568 oplagte skibe. Målt som kapacitet, er der tale om en stigning fra 1,298 millioner TEU til nu 1,352 millioner TEU. Det skriver Alphaliner Newsletter.
Målt som antal skibe, er der tale om det højeste antal nogensinde, og tallet ventes at stige yderligere i takt med at vintersæsonen sætter ind.
Kun for de absolut mindste og de største skibe var der tale om et uændret antal, mens antallet af oplagte skibe steg for alle mellemliggende størrelser.
Kilde: euroinvestor.dk