AMSA forbyder et skib anløb i et år
For første gang har Australian Maritime Safety Authority, AMSA, forbudt et skib i at komme ind eller bruge en havn i Australien i 12 måneder. Det indonesisk flagede containerskib Red Rover er forbudt anløb efter at være blevet tilbageholdt af AMSA tre gange siden september 2014.
”Den usikre drift af skibe udgør en uacceptabel risiko for søfarende og miljøet, og AMSA behandler ethvert brud på den internationale skibsfarts standarder med den største seriøsitet”, siger AMSA administrerende direktør, Mick Kinley.
Den seneste tilbageholdelse af skibet skete den 28. januar 2015 i Fremantle, Vestaustralien. Alle tre tilbageholdelser skyldtes mangler i skibets Safety Management System, herunder mangel på ordentlig planlægning af sejladsen og manglende brug af passende søkort.
Det er det tredje skib, der drives af PT Meratus Line, der har fået forbud mod anløb af australske havne i en periode. Alle tre fartøjer gentagne gange overtrådt de gældende standarder for anløb, trods rådgivning fra AMSA, der skulle forbedre forholdene.
AMSA nedlagde tidligere på måneden forbud mod anløb af rederiets MV Meratus Sangatta i tre måneder og Territory Trader fik ligeledes et tre-måneders forbud i november sidste år.
”PT Meratus Line har vist en manglende respekt for internationale standarder gennem gentagne overtrædelser, og alle skibe, der drives af dette selskab, bliver fremover inspiceret ved anløb”, siger, Mick Kinley.
Red Rover er det fjerde skib der forbydes anløb af australske havne i en periode i henhold til den reviderede Navigation Act, som trådte i kraft i juli 2013.
Kilde: AMSA