Administration hæmmer nærskibsfarten

”På trods af de bedste intentioner er det aldrig rigtig lykkedes. Intraeuropæisk søtransport er ikke blevet det direkte alternativ til landevejstransporten, som EU-samarbejdet havde forestillet sig og håbet på. Det er der nogle ganske enkle forklaringer på, som den nyvalgte danske regering bør tænke på, når der arbejdes europæisk”, skriver Anne H. Steffensen i et debatindlæg.

Den væsentligste udfordring er konkurrenceevnen. Selvom søtransport er en billig transportform, vil omkostningerne forbundet med selve søtransporten kun udgøre 25 procent af den samlede pris. Hvis man som eksempel tager en container, der skal transporteres fra Holland til Sverige, vil den største del af transportomkostningerne være relateret til landevejstransporten til og fra havn i de to lande samt udgifterne i de to havne.

Dertil kommer de administrative byrder.

”I modsætning til landtransport eksisterer der ikke et indre marked for søtransport. Det betyder, at nærskibsfarten er pålagt en række dokumentationskrav, hvor godset behandles, som om varerne kommer uden for EU. Det til trods for, at transporten foregår mellem to EU-havne, og at skibet ikke undervejs anløber en havn uden for Europa”, skriver Anne H. Steffensen.

”Dokumentationskravene belaster ikke blot rederiet og selve skibet, men også afskiber og havneterminalerne. Hvis du som køber af transport skal erklære og dokumentere i et væk, når du vælger søtransport, og når det samme ikke er tilfældet, hvis du vælger landtransport, er der ikke noget at sige til, hvis den ”nemme” løsning synes mere attraktiv”, fortsætter Anne H. Steffensen, som tilføjer:

”Nærskibsfarten er i visse tilfælde konkurrencedygtig, når søvejen er en genvej sammenlignet med landevejen, men ikke i tilstrækkelig grad. Det ønskede skifte hen imod mere søtransport kommer derfor først den dag, at man får håndteret de store udfordringer, der hæmmer nærskibsfarten”.

Kilde: Danmarks Rederiforening