Absalon i spidsen for NATOs antipirat flåde
Danmark overtager mandag kommandoen over NATOs stående flådestyrke SNMG1, der har til opgave at og beskytte den internationale skibsfart i Aden Bugten ud for Afrikas Horn
"Vi glæder os til at komme ud at gøre det, vi er gode til, nemlig at beskytte både den lokale og internationale skibstrafik i Adenbugten2, siger skibschefen til nordjyske.dk.
Absalon har ligesom mange andre krigsskibe tidligere været i Aden Bugten, og de mange landes tilstedeværelse betyder, at der ifølge skibschefen åbner sig nye muligheder.
"Der er efterhånden kommet godt styr på Adenbugten, hvor kun meget få angreb er endt med en kapring. Derfor ser vi frem til også at engagere os i at hjælpe de lokale kystvagter med at blive bedre til at passe på deres egen kyster", siger han.
Danmark har kommandoen over flådestyrken i et år, og under den såkaldte Operation Ocean Shield i Aden Bugten ledes kommandoen fra henholdsvis Absalon og søsterskibet Esbern Snare.
Der er tale om to forskellige danske bidrag: Danmark leverer en styrkechef samt nogle danske stabsmedlemmer, og så leverer Danmark et kommandoskib, som staben opererer fra.
Flotilleadmiral Christian Rune står i spidsen for en af NATOs to stående fregatstyrker. Flotilleadmiralen får støtte af en international NATO stab, så ud over den danske styrkechef, indgår der både danske og udenlandske medlemmer i staben.
Ud over dansk bidrag til en international stab, stiller Danmark så også med kommandoskibet Absalon, hvorfra staben opererer.
TV-kanalen Discovery Science har igennem december og januar en halv snes gange sendt et programmet om Absalons deltagelse i TF150 sidste år.
Kilde: SOK og nordjyske.dk